Pressemeddelelse
22. februar 2019
 
 
 
 
 
 

Nu starter nedtællingen til DM i Skills

 
 
 
 

DM i Skills i Næstved nærmer sig hastigt. Om godt en måned kommer over 300 erhversskoleelever og omkring 50.000 besøgende til Næstved for at deltage i den kæmpestore begivenhed, som DM i Skills er, men allerede nu bliver der tændt for det store nedtællingsur på Banegårdspladsen.

 
 
 
 

Nedtællingsuret bliver sat i gang mandag den 4. marts kl.7.30.

 
 
 
 

Lige om lidt er der kun én måned til, at DM i Skills, Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser, løber af stablen i Næstved. Det bliver markeret med igangsættelsen af et stort nedtællingsur og gratis morgenbrød på Banegårdspladsen i Næstved mandag den 4. marts kl. 7-14.

 

Gratis morgenbrød
Alle, der lægger vejen forbi Banegårdspladsen mandag morgen den 4. marts, kan glæde sig til gratis morgenmad fra kl. 7. Her står lærlinge fra bageruddannelsen på ZBC og smedelærlinge fra EUC Sjælland klar til at vise deres håndværk frem i to telte. Forbipasserende kan altså stoppe op for at se nærmere på de to fag - og ikke mindst få sig en bid gratis morgenbrød direkte fra bagernes medbragte ovn. 

 

Lærlingene møder op på Banegårdspladsen for at markere, at nedtællingen til DM i Skills skydes i gang.

 

Nedtællingsuret startes
På dagen vil der være præcis én måned til, at den store begivenhed løber af stablen - dette bliver visualiseret af et stort nedtællingsur, som tæller dage, timer, minutter og sekunder frem til Danmarksmesterskabet. Fordi nedtællingsuret fremvises på netop Banegårdspladsen, er det monteret på lokomotivet "Kurt" for at skabe blikfang. 


- Med nedtællingsuret på Banegårdspladsen vil vi gerne skabe opmærksomhed omkring DM i Skills i håb om at lokke en masse borgere fra nær og fjern til at komme forbi mesterskaberne til april og blive inspireret og imponeret af de engagerede, talentfulde elever, fortæller Pia Hegner, der er Næstved Kommunes projektleder for DM i Skills.

 

Nedtællingsuret sættes i gang kl. 7.30 af borgmester Carsten Rasmussen. Resten af formiddagen er alle velkomne til at kigge forbi teltene. Smedene arbejder frem til kl. ca. 11, mens bagernes ovne vil være i gang frem til kl. 14.00. 

 

Hyldest til det gode håndværk
Næstved sætter alle sejl til at for at hylde det gode håndværk, når byen skal være vært for DM i Skills. Over 300 elever skal dyste om at blive den bedste inden for deres fag. Udover konkurrencerne er formålet med afholdelsen af DM i Skills også at sætte fokus på det store udvalg af erhvervsuddannelser og inspirere flere unge til at vælge et fag inden for håndværk.
DM i Skills afholdes i Arena Næstved + 13.000 m2 telte i området omkring arenaen den 4.-6. april.
Alle er velkomne - der er gratis entré.


Se hele programmet for DM i Skills og få mere info på www.mærknæstved.dk/skills

 
 
 

Pia Hegner, projektleder for DM i Skills i Næstved.

 

Lokomotivet Kurt får også en plads på Banegårdspladsen.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Pia Hegner, DM i Skills projektleder, tlf. 5588 1026. Mail: paheg@naestved.dk